Ragnhilds Gård

RAGNHILDS GÅRD

Ragnhilds Gård

Gårdens Historie

Gårdens Historie

Gårdene på Nyord

Nyord Lokalhistoriske Forening, April 2019

Siden 1500-tallet har der altid ligget 20 gårde tæt samlet i landsbyen ved øens sydkyst. De 20 gårde rådede tilsammen over 200 tdr. land agerjord og 600 tdr. land strandenge. Alle gårde havde lige stort jordtilliggende, og da trevangsbruget blev afløst i begyndelsen af 1800-tallet, fik hver gård    10 tdr. ager og 30 tdr. strandeng.

Udover agerbruget, var lodseriet sideordnet erhverv, og i 1721 blev lodseriet reguleret, så alle gårdejere havde pligt til at lodse gennem de vanskelige farvande ved Nyord.

Lodseriet gav derefter en stabil indtægt, og efterhånden blev lodseriet dominerende. Indtægterne fra lodsningerne gjorde, at man kunne købe sig fri for hoveri, og det gjorde også, at det var muligt at bygge forholdsvis store gårde i 1700-tallet.

I 1879 blev lodseriet omorganiseret og bondelodserne blev afsat. Herefter skulle familien på gården leve udelukkende af indtægterne fra landbruget. Nu blev stald, lo og lade indrettet til en rationel drift baseret på kvægbrug og mælk. De forholdsvis rummelige avlsbygninger er indrettet i denne tid.

grundrids af gaard på møn
Grundrids af en typisk gård på Møn i 1600-tallet (Bojsen, Møns historie)

Ejere

Gårdnummeret er ikke sammenfaldende med matrikelnummeret, men var et nummer, man brugte i hverdagen.

I 1769 købte gårdmændene på Nyord deres gårde til selveje af krongodset på Møn, og Jens Olesen Øster står anført som køber til gården. I 1921 var gården endnu ejet af en efterkommer, Peter Øster, men blev derefter solgt til Hans Peter Rasmussen, hvis datter Ragnhild Stolt døde på gården i 2017 i en alder af 99 år. I daglig tale hedder gården i dag ”Ragnhilds gård”.

Da Ragnhild Stolt giftede sig med genboens søn blev det muligt at drive de to gårde sammen, så rentabiliteten blev bedre.

Bygninger

På et kort fra 1806 er gården aftegnet med stort set samme grundplan som i 2018. Gården er atypisk ved at stuehuset er en lang længe, der vender nord/syd i stedet for det traditionelle øst/vest.

Man kan se den langstrakte forte i byens midte.

 

Længen mod øst er i 2018 beboelse, længen mod nord var stald, længen mod vest var lo og lade, mens længen mod syd rummer udhus og fyrrum. Indtil 1921 var der i sydlængen indrettet bolig for Peter Østers husholderske med det specielle navn Agotta Malvine Houman.

ragnhilds gaard nyord 1921
Agotta Houman på gårdspladsen 1921

Sydlængen ligger øst/vest som byens andre gårde, og ruminddelingen minder meget om den traditionelle inddeling. Gård no. 19 er spejlvendt i forhold til grundridset fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1945 om gårdene på Nyord. 

ragnhilds gaard nyord sydlænge

Det åbne ildsted er stadig bevaret, og også udefra kan man se opdelingen mellem beboelse og stald i den 7 fag lange længe.

ragnhilds gaard nyord sydlaengde
Sydlængens facade mod syd 2018 med stald til venstre, køkken midt og bolig til højre.

Det virker sandsynligt, at sydlængen oprindeligt har været gårdens eneste, faste bygning, men at der i årene mellem branden 1763 og bykortet fra 1806 er sket en kraftig udvidelse af gårdanlægget. Det passer også med, at man i den periode gik fra kun at have får og enkelte kreaturer, til at udnytte strandengene bedre ved at øge kreaturholdet.

I samme periode var indtægterne fra lodsningerne betydelige, så der har været midler til at bygge østlængen, hvor man kunne indrette en nutidig og komfortabel beboelse.

Den gamle beboelse kan derefter være indrettet til aftægtsbolig på samme måde, som det er sket på mange af byens andre gårde. Til sidst har Agotta boet i lejligheden, da hun var husbestyrerinde for Peter Øster.

Agotta Houman foran døren til sin bolig, da hun var husbestyrerinde på gården

Beboelsen i østlængen vendte ud mod forten, hvor byens kirke, præstegård og skole blev bygget i 1846. Gården har siden da ligget repræsentativt ud mod landsbyens kirkeplads.

I nordlængen er der indrettet en stald, der kunne rumme 10 malkekøer samt kalve. I 1899 blev der oprettet andelsmejeri på Nyord, og derfor blev malkebesætningerne afpasset efter de afgræsningsmuligheder, som de store engarealer tillod. Engene blev på den måde en god indtægtskilde.

Nord for stalden ligger i 2018 stadig den forsænkede møddingplads med direkte adgang til Møllestangsvej. Den direkte adgang var praktisk, når møddingen om efteråret skulle køres ud på marken. På billedet fra 1965 kan man se på den store mødding, at der har været et veldrevet kvæghold på gården.

I Achton Friis ”De danskes Øer” har Johannes Larsen i 1922 tegnet stald og mødding set fra vest. Motivet er i dag stort set uændret bortset fra, at møddingen er tømt og møgbøren er fjernet.

 

Vestlængen rummer lo og lade. En del af det store vinterforråd af enghø blev opbevaret på loftet. Resten af enghøet var stakket i en stor høhæs udenfor gården.

Byggematerialer

Hele gården er opført i bindingsværk, der er kalket ”over stok og sten” som det er sædvane på egnen. Taget har oprindeligt været tækket med tagrør fra rørskovene på øen. Rygningen var dækket med langhalm. Tømmeret til bindingsværket er sejlet til øen, fordi der ikke har været skov. Man har haft mulighed for at importere træ af bedste kvalitet, og det kan ses, at trods den høje alder er stolperne ofte fuldt fuktionsdygtige.

 

I sydlængen er der ikke spor af fodrem, og i de øvrige længer kan der trods senere betonstøbning ses, at der oprindeligt har været fodrem i bindingsværket, Der er gennemstukne bjælkehoveder overalt i gården. Denne byggemåde blev på Nyord brugt så sent som efter branden i 1845, så man kan ikke bestemme bygningernes alder ud fra denne detalje. 

Sammendrag

Gård no. 19 viser hele Nyords erhvervshistorie i én gård.

Den oprindelige sydlænge med åbent ildsted, da lodseriet havde mindre betydning og landbruget var primitivt.

Den repræsentative østlænge med bolig fra lodseriets gyldne tid. I 2018 er bygningen en umistelig del af bymiljøet omkring kirken.

 

De to avlslænger, der illustrerer omstillingen fra et sekundært landbrugserhverv til en tid, hvor landbruget – takket være engarealerne – blev en god indtægtskilde. Stadig vidner den velindrettede møddingplads om et betydningsfuldt kvæghold i årene efter lodseriets omorganisering.